• Isabella Gry Madsen

Opsæt din egen hjemmebar

Opdateret: maj 10

At have en bar i hjemmet kan både være en klassisk og stilrig dekoration, samt en imponerende underholdning til festen.



En hver god værtinde og vært bør have en minibar i hjemmet. Det betyder ikke, at det behøver at fylde hele din stue eller køkken, men den kan nemt integreres i dit design. I denne artikel vil vi gerne vise dig eksempler på opsætningen af din hjemmebar og gennemgå det basis udstyr, glas og spiritus.


Udstyr


Der er enkelt grej, som du har brug for at lave de fleste lækre drinks. Visse ting kan virke unødvendigt eller en smule dyrt, men tænk på det som en invistering, da disse udstyr sjældent går i stykker og let's face it du kan ikke shake din margarita ud af en protein shaker hele livet.


Cocktail shaker


Der findes forskellige cocktail shakers der alle har sine fordele og ulemper og de tre mest kendte hedder Boston shaker, Cobbler shaker og French shaker.

Cobbler shakeren som du ser på billedet er oftest den du ser i hjemmebarer, da de kommer i smukke designs, farver og er mere dekorative. Din shaker bør møde dit behov, så hvis du blot regner med at bruge din shaker en gang i mellem men ønsker et æstetisk pænere look vil jeg anbefale denne eller en French shaker. French cocktail shaker ligner meget denne men uden det ekstra låg på toppen, som fungere som en strainer (si). Den mere bruger venlige og hurtigere men udseendesmæssigt mere simpelt er Boston shakeren. Den kommer i 2 dele, en lille 'tin' og stor 'tin'. Jeg vil gennemgå shakers og teknikker i en anden artikel. Din shaker skal bruges til størstedelen af cocktails og den behøver ikke, at gøre så ondt på pengepunden, som denne kobber French Cocktail Shaker (annonce-link).




Jigger


Din jigger er din måleenhed, som du skal bruge hver gang du laver en drink eller cocktail. Medmindre du har en 'pour spout' eller 'hældetut' på din flaske og er erfaren bartender, så bør du ikke mixe drinks på øjemål. De fleste jiggers i Danmark måler 2 ml på den lille side og 4 ml på den store side og jeg anbefaler disse, da vores cocktail opskrifter er i ml og standard opskrifter, samt styrken af drinks er 2-4 ml. Jeg vil anbefale, at din jigger matcher resten af dit bar udstyr i farven og stil for et renere look og denne jigger (annonce-link) er meget elegant, men bemærk den måler 25 og 50ml.



Cocktail strainer


Bruger du en boston shaker uden en indbygget strainer eller cocktail si, så skal du bruge denne efter at du har shaket din cocktail. De fleste shakers kommer med én, men ellers kommer de kan de købes for sig og igen anbefaler jeg at den matcher i stilen og du tjekker at diameteren matcher din shaker. Efter du har shaket din cocktail, så placerer du straineren på toppen og med én finger der holder den fast, så sier du væsken fra is og andre ingredienser indtil glasset.


Barske


Din barske er vigtigere end du måske ville regne med. For det første, så kan du let imponerer dine venner med dine skills, når du har teknikken på plads. Teknikken vil jeg gennemgå i en artikel, da det kan tage lidt tid for nogen at få på plads. Skeen er lænere end én normal ske og den skal bruges i mange cocktails, som for eksempel en Mojito. Det snoede design på en rigtig barske, gør også at, når du 'stirrer' eller rører din drink, så skaber den et flow i cocktailen. Du bør matche din ske med resten af dit udstyr, som anbefalet før.



Pour spout eller skænkeprop


En pour spout bruges til at styre dit flow, når du hælder fra flasken. De er praktiske og det er en god idé at have et par stykker, så du ikke skal skifte flaske og rense med vand for hver ingrediens. Pour spouts koster generelt heller ikke meget, denne skænkeprop (annonce-link) står blot til 35kr for eksempel. Det ser også mere professionelt ud når du hælder og du undgår spild!





Spiritus


Vodka


Du skal bruge vodka til mange klassiske cocktails, såsom Cosmopolitan, Espresso Martini, Black/White Russian, Martini og mange flere. Grunden til dette er blandt andet at den har en mildere smag, som ikke vil overgå smagen af de andre ingredienser. Vodka er populært blandt de fleste og modsat andre spiritus, så har de fleste ikke dårlige erfaringer med eller hårde tømmermandsminder om vodka. I min mening behøver du ikke at købe den dyreste vodka, men jeg vil heller ikke anbefale at finde den billigste af et mærke du ikke kender fra supermarkedet, fordi der findes desværre mange slemme vodkas, som vil ødelægge din drink.


Gin


En klassisk spiritus, som har haft en god bølge af popularitet i Danmark i nogle år nu. Den bruges i drinks som Gin & Tonic, Negroni og Gin Basil Smash. Med gin er det en god idé at lægge mærke til ingredienserne brugt i den specifikke Gin, så du kan vælge den korrekte 'garnish' eller pynt til drinken. For eksempel serverer man altid Hendricks gin med en tynd skive agurk og lidt peber på toppen. Du har rig mulighed for, at finde dit yndlingsmærke og smag i Gin med spændende mærker på markedet.


Rom


Du kan ikke nyde en frisk Mojito, Dark 'n Stormy, Mai Tai eller Daiquiri uden en Rom i din minibar. Der findes både mørk og lys Rom, men som start vil jeg anbefale, at du har en god lys rom tilgængeligt, da den bruges i både Punch og drinks, som falder godt i danskers smag.


Tequila


Denne fantastiske spiritus er mit hjertebarn og yndlingsspiritus. Tequila har desværre et ufortjent dårlig ry for, at blot bruges til body shots og årsagen til hårde tømmermænd. Det er dog langt fra hvad spiritusen fortjener. Den interesante historie, produktionsproces og folket bag fortjener mere respekt end jeg kan forklarer i én paragraf. Gør dig selv en tjeneste og hold dig for billige Tequilaer, såsom "den med hatten" og rent faktisk undersøg en god Tequila og giv den en chance. Til at starte med vil jeg anbefale Jose Cuervo Blanco og herefter anbefaler jeg og glæder mig til at dele min viden om de fantastiske mærker som Fortaleza, Arette og Altos.




Konklusion


Din hjemmebar siger meget om dig selv som person og vært. Gør dig overvejelser om hvad passer ind til dit hjem, hvilke fester og middage ønsker du at holde og hvad er vigtigst for dig. Når først du har dine basale ingredienser og udstyr på plads, så kan du stille og roligt opbygge din hjemmebar. Det sidste jeg vil sige er husk at have sjovt med den!


15 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle